Beskrivelse
Denne vellavede harmoniske Crémant er produceret af de tre søskende Alain, Pascal og Marie-Celine DELAUNAY. Druerne kommer fra familiens vinmarker i Loire syd for byen Tours.
Love
Der findes 8 forskellige appellationer for Crémant i Frankrig: Loire, Bourgogne, Alsace, Bordeaux, Saumur, Vouvray, Limoux, Die.
For at opnå Loire appellation kræves det at 2. gæring opretholdes i minimum 9 mdr. i flasken, før ”dégourgement” (fjernelse af bundfald). Herudover er producenterne underlagt reglen om ikke at presse mere end 100 liter vin pr. 150 kilo druer.
Druesorter
80% Chenin, 20% Chardonnay.
Jordbund
Ler / kalk / sten.
Fremstilling
Vinen fremstilles på samme måde som champagne med 1. gæring i ståltanke og 2. gæring på flaske. Tryk i flasken = 3 bar hvor champagne typisk har et tryk på 5 bar.
Gemmeevne
3-5 år. Drikkemoden: november 2019.
Smag
Boblerne er, i modsætning til Champagne, lidt blidere i smagen og har en udpræget frugtsmag. Dens fyldige, bløde og behagelige smag skyldes kombinationen af, at intensiteten i boblerne er mindre i Crémant end i Champagne, og at druesorten ”Chenin” har en fremtrædende duft af honning og karakterfulde noter af kvæde.
Anbefales
Serveres kølig ved 7°-9°, med velsmagende snacks som frisk parmesan og tørret sortfods skinke. Kan også med fordel nydes til fiskeretter samt skaldyr.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.